Om Bornholms Julemarked
Bornholms Julemarked åbnede for første gang fredag den 26. november 2021 og husede i alle fire advents-weekender et kæmpe julemarked med det ypperste af bornholmske fødevarer og kunsthåndværk på havnen i Nexø.
I november og december 2022 forvandles den gamle fiskerby Nexø igen til en sand juleby og inviterer folk fra nær og fjern til Bornholms Julemarked. Hele den indre bydel med dens hyggelige, små butikker og et helt havneområde med små, pyntede træboder dufter og emmer af jul.
Besøg Bornholms Julemarked alle fredage, lørdage og søndage fra 25. november til 18. december, hvor du igen kan opleve masser af bornholmsk julehygge og afslapning. Og som noget nyt i år, holder vi også åbent onsdag den 21. og torsdag den 22. i ugen op til jul, så alle de der kommer hjem til Bornholm til jul, også kan få lov til at opleve magien på julemarkedet.
Vi glæder os til at byde velkommen fra fredag den 25. november 2022!
